Liam O’Connor skulle have lidt druknedøden i 1912.
Maddy Carter skulle være død i et flystyrt i 2010.
Sal Vikram skulle være brændt ihjel i 2026.
Men øjeblikke, før døden indtraf, blev de rekrutteret
af en hemmelig organisation, som kun har ét eneste formål – at rette op på historien, hvis nogen prøver at ændre den.
ALEX SCARROW var først grafisk designer og dernæst spiludvikler. I dag er han succesfuld forfatter til en række thrillere til unge og voksne.