I november 1944, i et lille kælderlokale på Vesterbro, skød Peter Fisher en stikker.
Det er denne hændelse, der er både udgangs- og omdrejningspunkt i Katrine Marie Guldagers nye roman, der ligger i klar forlængelse af novellesamlingen København fra 2004.
Vi møder en række personer, hvis skæbne er knyttet sammen, heriblandt Peter Fisher, der nu er blevet en ældre herre og den unge mand, hvis bedstefar var den stikker, Peter Fisher skød i 1944. Hele sit liv har han lidt under den historie og forsøgt at finde en måde at reagere på den.