SOLHVERV NÆRMER SIG, OG RIGET VAKLER

Elspeth og Ravyn er tæt på målet. De har samlet næsten alle de tolv magiske Skæbnekort, der kan bryde forbandelsen og redde Blunder. Men det sidste – og mægtigste – mangler endnu.

For at finde det sidste Kort må de bevæge sig dybt ind i den tågeindhyllede, mørke skov, hvor gammel magi hersker uden nåde, og alt levende har lært at frygte skyggerne. Kun én kender vejen: det monster, Elspeth deler sind med. Men han er færdig med at adlyde …

Nu kæmper Elspeth ikke kun for riget og kærligheden, men også for at holde fast i sig selv, før mørket fortærer det sidste, der er tilbage.

"Two Twisted Crowns" er sidste bind i en mørk og dragende romantasyduologi om hemmelige alliancer, bedrag og en ung kvinde, hvis skæbne er uløseligt forbundet med et urgammelt monster.