Cruyff by Johan Cruyff

Cruyff

By

Description

Gennem hele sin karriere har hollandske Johan Cruyff været synomym med 'totalfodbold' - en taktisk spillestil, hvor en markspiller kan gå ind i en hvilken som helst anden position.

Med Mine kampe inviterer Cruyff indenfor i sit fantastiske fodboldunivers med beretninger om alle mulige kampe, dem på banen, dem i omklædningsrummene, dem på ledelsesgangen – kampe, der som oftest blev vundet – og han indvier læseren i de tanker og strategier, der naturgivent har placeret ham på toppen af europæisk fodboldhistorie.

Cruyff begyndte sin karriere i Ajax Amsterdam. I 1973 blev han hentet til Barcelona for en rekord stor sum, og blev udråbt til Årets europæiske fodboldspiller tre år i træk.

Han trak sig tilbage fra aktiv fodbold i 1984 og blev ansat som cheftræner for Ajax Amsterdam, som han førte til sejr i Europa Cuppen i 1987. I 1988 blev han udnævnt til træner for FC Barcelona, hvor han skabte det hold, der blev kendt som 'el dream team' - med bl.a. Michael Laudrup i truppen.

Fra 2009-2013 var han træner for Cataloniens landshold, og i 2010 blev han udnævnt til ærespræsident i FC Barcelona.

Arven efter Cruyff holdes i hævd over hele Europa – i klubber fra Barcelona til Bayern München. Spansk fodbolds aktuelle succes både på klubniveau og internationalt tilskrives af mange Cruyff og hans enorme betydning for moderne fodbold.

More Johan Cruyff Books